Skip til hoved indholdet MinSide MinSide

Beboerdemokratiet er vores fundament

Beboerdemokratiet er unikt for os, der bor alment. Og derfor skal vi passe på det. Et velfungerende beboerdemokrati bygger på tillid og gode relationer. Og ikke (kun) på regler og vedtægter.

I er med til at bestemme

Hver afdeling i Plus Bolig er en selvstændig enhed med eget demokrati og egen økonomi. På det ordinære afdelingsmøde, der bliver afholdt en gang om året, træffer I vigtige beslutninger for afdelingen. Blandt andet budgettet for det kommende år. Og dermed også jeres husleje.

Det er også på afdelingsmødet, at I kan beslutte jer for at tilpasse jeres husorden eller vedligeholdelsesreglement.

Alle beboere kan stille forslag til mødet.

Det er også afdelingsmødet der vælger afdelingsbestyrelsen og repræsentanter til Plus Boligs repræsentantskab.

Vi har et velfungerende og levende beboerdemokrati i hovedparten af alle vores afdelinger, og vi vil opfordre dig til at deltage i afdelingens møder og aktiviteter.

Afdelingsbestyrelsen er beboernes ambassadører og varetager afdelingens og alle beboernes interesser.

Afdelingsbestyrelsen er også bindeleddet til Plus Bolig i hverdagen og bliver ofte taget med på råd, inden der sker ændringer i for eksempel Plus Boligs drift.

Alle beboere i afdelingen kan stille op til afdelingsbestyrelsen.

Repræsentantskabet er den øverste myndighed i Plus Bolig.

Repræsentantskabet træffer beslutninger, der vedrører boligselskabet som helhed og godkender blandt andet vedtægter, årsberetning og regnskab.

Afdelingsmødet eller afdelingsbestyrelsen vælger din afdelings medlemmer til repræsentantskabet.

Organisationsbestyrelsen er den politiske ledelse i Plus Bolig og har det overordnede ansvar for hele Plus Bolig, herunder alle afdelinger og afdelingsbestyrelser.

Medlemmerne bliver valgt blandt repræsentantskabsmedlemmerne på det ordinære repræsentantskabsmøde.

Organisationsbestyrelsen har den politiske ledelse og udformer strategier, overordnet organisering, politikker og rammer for den daglige drift, og den har det juridiske og økonomiske ansvar for hele Plus Bolig.

Love, regler og god information om beboerdemokratiet

BL – Danmark almene boliger

Bolig og planstyrelsen

Plusbolig.dk | Når du vil leje

Alexander Foss Gade 7, 9000 Aalborg

CVR nr. 27422039

Telefon: +45 96 31 41 51
info@plusbolig.dk

Genveje