Følgende handelsbetingelser er gældende i forbindelse med leje af selskabslokaler på www.plusbolig.dk
Plus Bolig
Alexander Foss Gade 7
9000 Aalborg
Tlf.nr. 96 31 41 51
CVR-nr: 27 42 20 39
E-mail: info@plusbolig.dk
Pris
Prisen til betaling for leje og depositum af selskabslokalet fremgår ved reservationen og afregnes i DKK.
Betaling (intern)
Depositum opkræves på reservationstidspunkt ved førstkommende huslejeopkrævning og lejen for brugen af fælleslokalet opkræves 30 dage før lejetidspunktet over huslejeopkrævningen.
Tilbagebetaling af depositum foretages efter endt lejeperiode over huslejeopkrævningen. Afregning og godkendelse for returnering af depositum, der foretages senest den 20. i måneden afregnes til den 1. i førstkommende måned.
Betaling (ekstern)
Følgende betalingskort kan anvendes på plusbolig.dk:
Betalingen med betalingskort på www.plusbolig.dk varetages af QuickPay, der er din garanti for en sikker betaling.
Du kan læse mere om QuickPay på www.quickpay.dk
Regler for leje af lokaler
Du kan reservere lokalerne, hvis du er fyldt 18 år.
Reservationen er personlig og kan ikke overdrages til en anden person.
Kvittering
Når du har foretaget en booking og gennemført betalingen med betalingskortet, vil du automatisk modtage en e-mail med en bekræftelse.
Reservationen er gældende, når din betaling er modtaget og registreret ved Plus Bolig. Du modtager en bekræftelse pr. mail.
Fortrydelsesret ved reservation af selskabslokale
Hvis du fortryder, at du har booket et selskabslokale, har du 14 dages fortrydelsesret, hvor du kan få dine penge igen.
Du skal gøre følgende for at få dine penge igen:
- Send en mail eller et underskrevet brev til Plus Bolig, hvor du oplyser, at du har fortrudt din reservation af selskabslokalet.
- Din henvendelse skal indeholde dit navn og adresse samt lokalenavn og tidspunkt.
- Oplys registreringsnummer og kontonummer, hvortil vi kan tilbageføre pengene.
Har Plus Bolig modtaget disse oplysninger senest 14 dage efter, du betalte for reservationen, tilbagebetaler vi beløbet direkte til din konto og sletter din reservation.
Såfremt reservationen ønskes annulleret efter fortrydelsesretten på 14 dage, skal dette ske skriftligt til udlejer. Afmeldes reservationen senest 30 dage inden dato for lejeperiodens start, vil lejer få refunderet 50% af det samlede lejebeløb samt depositum. Afmeldes reservationen færre end 30 dage før dato for lejeperiodens start, er det kun depositum, der bliver refunderet.
Personlige oplysninger
De oplysninger, du indtaster på www.plusbolig.dk i forbindelse med booking af selskabslokaler, er personlige og fortrolige.
Oplysningerne er nødvendige for, at vi kan registrere dig som lejer af selskabslokalet og kontakte dig i forbindelse med udlejningen.
Plus Bolig sletter dine oplysninger, når de ikke mere skal opbevares i henhold til lovgivning, f.eks. til bogføringsmæssige formål.
Når du har afgivet dine oplysninger til Plus Bolig, har du som følge af Persondataloven ret til at få indsigt i, hvilke oplysninger vi har registreret om dig.
Hvis du ønsker oplysninger om disse registreringer, er du velkommen til at kontakte os på info@plusbolig.dk