Nyhedsbrev maj 2021 Skip til hoved indholdet

Nyhedsbrev maj 2021

Nyhedsbrev maj 2021

Gå tilbage

Dette nyhedsbrev er et særnummer, hvor vi fortæller om vores nye strategi for pasningen af vores grønne områder. Vi har besøgt afdelingen Løvstikkevej/Ananasvej. 

 

                        * *  *

 

Nyt om corona –  genåbning af fælleslokaler 

Vi genåbner fælleslokalerne den 6. maj 2021. Hvis der sker ændringer i de retningslinjer, som myndigheder har meldt ud, følger vi dem og kontakter de enkelte lejere af fælleslokalet direkte. 

Vi henviser til, at man stadig overholder de gældende retningslinjer, regeringen sætter vedr. forsamlingsforbud og afstand. Lejer af fælleslokalet er ansvarlig for, at alle i selskabet overholder myndighedernes krav og anvisninger. 

6. maj 2021 – 25 personer indendørs og 75 personer udendørs 

21. maj 2021 – 50 personer indendørs og 100 personer udendørs 

11. juni 2021 – 100 indendørs 

 

Booking skal igen ske via Plus Boligs hjemmeside. 

 

                        * *  *

 

En ny grøn strategi spirer i foråret 

Det er, som om vejret har bestemt sig for at lege med. Solen står højt, fuglene synger fra et væld af buske, og foran fælleshuset er Tove Kvisselgaard, Jesper Bøstrup Hærvig og Lars Holt Jensen klar til at gå en runde i afdelingen på Løvstikkevej og Ananasvej. For der er meget nyt at fortælle om udviklingen af de grønne områder. 

 

Turen går gennem den grønne lund, der består af egetræer. De står side om side. Det har de gjort, siden byggeriet stod færdigt i 1986. På en måde fortæller de deres egen historie om området og dets udvikling. 

Afdelingen har netop gennemgået en større renovering, og bygningerne fremstår med blandt andet nye døre, energirigtige vinduer og tage. Det har løftet afdelingens udseende, og turen er nu kommet til de grønne områder. 

 

                    * *  *

 

Bynatur er godt for sjælen og skaber et naturligt mødested 

Interessen for det grønne og for afdelingens fællesområder er stor. Afdelingen har nedsat en grøn gruppe, der har styrepinden. Ikke at den bestemmer det hele, men den kommer med forslag og idéer til, hvordan området kan blive pænere og mere hyggeligt. Den samler også idéerne fra de øvrige beboere. På de kommende afdelingsmøder beslutter man, hvad der skal laves og hvornår. Alle interesserede er meget velkomne til at være med. 

Nogle arbejder er i gang, andre skal laves senere, når det passer i planerne. Egetræerne skal beskæres, og nogle steder skal de udskiftes med andre træsorter. Hække skal klippes på en anden måde, så de ikke står som en firkantet mur, men mere som levende hegn. 

Vil du kontakte Plus Bolig?