Indblik og indsigt: Teamlederne besøger Beboerservice
Mandag d. 3. marts var der fyldt godt op ved kontorbordene i Beboerservice, da vores tre teamledere fra driften lagde vejen forbi til en dag med vidensdeling og samarbejde på tværs af teams.
Kathrine fra Beboerservice fortæller:”Vi har haft fornøjelsen af at få besøg af vores tre teamledere fra driften, som har fået et indblik i hverdagen i udlejningsafdelingen. Dette initiativ har vi iværksat for at styrke samarbejdet mellem vores teams og skabe en dybere forståelse for, hvordan vi arbejder, samt hvordan vi sammen kan blive endnu bedre.”
Lone, teamleder i team SØ, supplerer:”Jeg syntes, det var meget givende at sidde på sidelinjen og følge Lina, som gør et fantastisk arbejde. Det var lærerigt at få indblik i hendes dag med både beboerbetjening og andre opgaver – og ikke mindst at se, hvordan de professionelt og serviceorienteret håndterer opkald fra beboere. Jeg vil gerne give stor ros til hele teamet i service – de gør det virkelig godt!”
Det er tiltag som disse, der bidrager til bedre forståelse og stærkere samarbejde i organisationen.