Et formandsmøde med vigtige emner og god dialog
Gå tilbageTorsdag d. 31. oktober bød organisationsbestyrelsen velkommen til formandsmøde for ca. 30 engagerede deltagere. Mødet gav anledning til en masse gode input og dialog om en række vigtige temaer, der har betydning for vores fællesskab og daglige drift.
Vintertjeneste: Vi drøftede planerne for at sikre tilgængelighed og sikkerhed, når kulden og sneen sætter ind. Som en del af forberedelserne blev aftalen med Ørums om snerydning præsenteret. Samarbejdet skal sikre, at områderne holdes fri for sne og forbliver tilgængelige og sikre for beboere, medarbejdere og besøgende gennem vinteren.
Energi: Med de stigende energipriser var energi et vigtigt emne. Vi vendte muligheder for energibesparelser og fik delt erfaringer og forslag til, hvordan vi kan optimere vores forbrug. Samtidig blev nye tiltag og værktøjer samt fokusområder for 2025 præsenteret.
Passiv brandsikring: Brandsikkerhed er afgørende for trygheden i vores bygninger. Derfor havde vi en grundig snak om passiv brandsikring, og hvordan vi løbende kan forbedre vores indsats på dette område. Det indebærer blandt andet et årligt eftersyn, godkendte drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplaner samt regelmæssige kontroller af brandsikkerhed.
Affaldssortering: Vi gennemgik de nyeste krav til affaldssortering og delte idéer til, hvordan vi kan gøre det lettere for alle at bidrage til en mere bæredygtig affaldshåndtering.
Der var en livlig spørgelyst blandt deltagerne, og vi takker alle for at bidrage med værdifulde spørgsmål og idéer. Det er netop denne dialog, der gør os stærkere og hjælper os med at finde gode løsninger sammen.