Fraflyttersyn Skip til hoved indholdet

Din bolig skal synes i forbindelse med din fraflytning.

Inden du flytter

 

Ved fraflytning skal din bolig gennemgås af Plus Boligs synsinspektør. Når din bolig bliver synet, vurderer synsinspektøren, hvilke istandsættelser, der skal foretages inden en ny lejer flytter ind.

 

Indkaldelse til syn

Vi indkalder dig til fraflyttersyn med minimum 7 dages varsel.

 

Nøgleaflevering

Ved fraflytning og syn skal lejemålet og disponible rum være tømte og rengjorte. Alle nøgler, brikker, p-kort og eventuelle vaskekort/vaskebrik skal afleveres ved fraflyttersynet*. Hvis du ikke ønsker at deltage i synet, skal nøglerne afleveres på dit lokale teamkontor senest dagen inden fraflyttersynet afholdes. 

Afleveres nøgler og nøglebrikker ikke som beskrevet ovenfor, vil lejemålet blive åbnet ved hjælp af låsesmed for din regning.

Stedfortræder til syn

Hvis du ikke selv kan være til stede ved synet, kan du sende en stedfortræder med din fuldmagt. Dokumentet til fuldmagt kan findes  her.

 

Overdragelseserklæring

Hvis du laver en aftale med den nye lejer om at vedkommende skal overtage noget af dit indbo, skal I begge udfylde en overdragelseserklæring. Dokumentet kan findes her.

 

Efter fraflyttersynet

Efter synet får du en kopi af synsrapporten. Her kan du se, hvilke istandsættelser der skal foretages samt et prisoverslag over istandsættelsen.

*Obs: Hvis du fraflytter en B-ordnings lejlighed og fraflytningsdagen falder på en lørdag, skal du aflevere nøglerne på dit lokale teamkontor senest kl. 12.00 på fraflytningsdagen.

Vil du vide mere?

BL – Danmarks Almene boligers folder og ind- og udflyttersyn.

Gratis forsyn

Du har ret til et forsyn. Her gennemgår vi sammen proceduren for flytningen, og du kan derved spare uforudsete udgifter.


Du kan bestille et forsyn via mail eller telefon