Tips og råd Skip til hoved indholdet

Gode råd til dig, der bor i hus eller lejlighed.

Pas på din bolig

Det giver god mening at passe godt på din bolig. Både for boligens stand, for dit velvære og for din pengepung. Nedenfor har vi samlet en række tips og gode råd, som kan hjælpe dig på vej. 


Tips og råd

  • Vi opholder os en stor del af vores tid indendørs. Derfor er et godt og behageligt indeklima vigtigt for vores hverdag og sundhed.

    Det er vigtigt at lufte ud – både for din og for boligens skyld. Et dårligt indeklima øger blandt andet risikoen for, at boligen bliver angrebet af skimmelsvamp. Det kan du undgå ved:

     

    • At lufte ud 3 gange hver dag. Du kan lade alle dine vinduer stå åbne i 5-10 minutter samtidig – så bytter du den dårlige luft ud med frisk luft
    • At slukke dine radiatorer, når du lufter ud
    • At tørre duggen af ruderne
    • At bruge emhætten, når du laver mad
    • At lukke døren til badeværelset, hvis der er fugtigt derude, for eksempel efter et bad
    • Ikke at tørre tøj på radiatoren: Vådt tøj + en varm radiator = fugt.

     

    Sådan fjerner du skimmelsvamp

    Sådan undgår du skimmelsvamp - 10 gode råd

  • Der er mange gode grunde til, at det er vigtigt at huske at lufte ud - både for boligens, men også for din skyld. 

    Partikler og fugt ophober sig indenfor i lukkede rum, og derfor er det vigtigt, at luften bliver renset godt igennem. Her anbefales det, at boligen luftes ud i 5-10 minutter tre gange dagligt.

    Når du skal lufte ud, skal du sørge for at skabe gennemtræk i hele boligen. Dette kan dog være en udfordring, hvis din bolig kun har vinduer mod den ene side af facaden. I sådanne tilfælde kan du stadig skabe en god udluftning ved at:

    • Åbne så mange vinduer som muligt
    • Åbne vinduer så langt væk fra hinanden som muligt
    • Lade indvendige døre være åbne. 
  • Skimmelsvamp er bittesmå mikroorganismer, der vokser og findes overalt i naturen.

    I huse og lejligheder lever svampen typisk i fugtigt træ, spånplader, tapet, brusenicher, vindueskarme m.m. Den lever nemlig kun, hvis der er fugt at finde.

    Du skal sørge for at fjerne skimmelsvampevækst for at undgå risikoen for helbredsmæssige gener. Derudover kan skimmelsvampe være et tegn på, at luften i din bolig er for fugtig. Ved at skride tidligt ind overfor problemet, undgår du, at fugtproblemerne vokser sig større og bliver sværere at udbedre.

    Det er nemt at få øje på skimmelsvamp. Den viser sig ofte ved:

     

     

  • Det er vigtigt at kunne holde varmen, men brug kun den mængde energi, der er nødvendig. Det er godt for miljøet. Og for din pengepung.

    Du kan komme langt ved:

     

    • At lade temperaturen være den samme i hele boligen (20-23 grader)
    • Alle radiatorer i et rum bør stå ens. Det sikrer den bedste og billigste varme
    • Skru ned for varmen om natten, og når du ikke er hjemme. Men sluk ikke helt, for så bliver vægge og møbler for kolde
    • Møbler bør ikke stå for tæt på radiatorerne.

     

    Se flere sparreråd her.

    Vær opmærksom på varmeregningen næste år!

  • Det kan hurtigt blive til mange liter spildte dråber, hvis du bare lader hanen løbe. Heldigvis er det nemt at spare:

     

    • Undgå lange bade
    • Luk for vandet, når du børster tænder
    • Kontakt dit driftsteam, hvis dit toilet løber
    • Kontakt også driftsteamet, hvis en eller flere af dine vandhaner drypper
    • Lad ikke vandet løbe, når du laver mad. Brug en balje eller gryde til at skylle grønsager mm.

     

    Læs mere om, hvordan du holder øje med dit vandforbrug her.

  • Skru ned for strømforbruget og op for de gode energivaner ved at:

     

    • Fylde opvaskemaskinen helt op og køre færre vaske 
    • Bruge LED-pærer i stedet for glødepærer 
    • Vaske dit tøj ved lavere temperaturer
    • Bruge tørresnoren i stedet for tørretumbleren 
    • Lægge låg på gryderne, når du laver mad, og bruge mindre vand, når du koger æg, kartofler osv.
  • Mens du bor i boligen, kan du selv være med til at holde din bolig i god stand. Det betyder, at du må:

     

    • Tapetsere og male vægge
    • Hvidte lofter
    • Lakere gulve
    • Male træværk.

     

    Der er dog en håndfuld regler, som du skal være opmærksom på, hvis du selv går i gang:

    Arbejdet skal først og fremmest udføres korrekt. Det gælder, uanset om du gør det selv eller får en håndværker til det. Er arbejdet ikke udført ordentligt, kan du blive pålagt at gøre det om.

    Hvis du ønsker at ændre på elinstallationer eller VVS-installationer, skal du først bede Plus Bolig om en skriftlig tilladelse. Det gælder også, hvis du vil udskifte fliser og klinker eller anden vægbeklædning

    Læs mere om, hvordan du kan forbedre din bolig med råderetten her.

  • Når man bor i en almen bolig, skal man (selvfølgelig) også sortere sit affald.

    Du kan læse Aalborg Forsynings guide til, hvordan affaldet skal sorteres korrekt i fælles containere ved etageboliger og tætbyområder her.

  • I Danmark er der mange steder hårdt vand, som resulterer i, at både vaskemaskiner og opvaskemaskiner tilkalker og forværrer deres effektivitet.

    Kalken aflejrer sig især på varmelegemet i maskinen, hvilket gør, at der kommer mindre varme ud af legemet, jo mere kalk der samler sig. Dette tvinger maskinen til at arbejde hårdere og bruge mere energi, hvilket i sidste ende kan resultere i, at maskinen brænder sammen. 

    Du kan afkalke din vaskemaskine ved at:

    • Hælde afkalkningsmidlet direkte ind i tromlen eller sæbeskuffen i en tom vaskemaskine. Kør herefter et program på 60 til 95 grader. Det er vigtigt, at der ikke er tøj i maskinen, og at vasken ikke er med forvask. Efter endt program kan du bruge vaskemaskinen som normalt. Husk at læse brugsanvisningen på afkalkningsmidlet.

    Afkalk også din opvaskemaskine ved at:

    • Hælde afkalkningsmidlet direkte i sæbebeholderen, og kør et almindeligt opvaskeprogram igennem. Husk at læse brugsanvisningen på afkalkningsmidlet.


    Afkalkningsmiddel til både vaskemaskine og opvaskemaskine kan købes i de fleste dagligvarebutikker.

  • Legionella er en bakterie, der trives i lunt og stillestående vand (20-50°C). Har du f.eks. været på ferie og derfor ikke brugt vandhaner og brusere i et stykke tid, vil det udgøre gunstige forhold for, at Legionella-bakterien kan formere sig. Legionella smitter ved, at man indånder små vanddråber, der indeholder bakterien. Det kan f.eks. ske under et brusebad.

    I pjecen her kan du læse mere om Legionella, og hvordan du nedbringer risikoen for sygdom.

  • Et stoppet afløb er irriterende - men det kan også føre til vandskader, hvis problemet ikke bliver
    løst i tide. For at undgå dette, er her nogle simple råd, som kan hjælpe til, at passe på din bolig.

  • Fluer kan være irriterende - specielt når de kommer ind i din bolig.

    Kom fluerne til livs ved at:

    • Sætte et fintmasket insektnet for vinduer og døre, som afskærmer for fluernes indgang.
    • Lokke fluerne med lysfælder, som tiltrækker fluerne med lys. Her sætter de sig fast på klæbepapir eller blive slået ihjel af et lille elektrisk stød.
    • Hænge en fluefælde med klisterpapir op i loftet, da fluer gerne vil sætte sig på ting, der hænger fra loftet, f.eks. lampeledninger Den slags fælder kan du også få med en giftig sukkerblanding, som slår fluerne ihjel.
    • Bruge fluespray med gift, som er godkendt til beboelse, men vær opmærksom på, om du skal tage særlige forholdsregler omkring børn og madvarer.
    • Forsøge at tiltrække fugle ved at sætte nogle fuglekasser op. Et musvitpar spiser f.eks. 40.000 insekter per kuld, de sætter i verden.
  • Sølvfiskens skæggede slægtning, skægkræ, har gjort sit indtog i Danmark, og skadedyret kan være overalt i boligen.

    Skægkræ er langt mere invaderende og sværere at slippe af med end sølvfisk, hvis det først er sluppet inden for. 

    Da skadedyrene kan gøre skade på boligens inventar og dine ejendele, er det vigtigt, at du gør en aktiv indsats for at slippe af med dem.

    Det kan du gøre ved at:

    • Holde dit hjem rent og støvsuge ofte. Får du støvsuget skægkræ op, så tøm støvsugeren/støvsugerposen udenfor.
    • Undgå at lade madrester stå fremme og pak dine tørre madvarer i køkkenskabene ind i lufttætte beholdere.
    • Lufte ud hyppigt og undgå fugt i hjemmet.
  • Plakater, billeder og malerier på væggene pynter flot i boligen og gør dit hjem mere personligt.

    Det kan dog være en større operation at pynte dine vægge, hvis du først skal til at finde boremaskine, rawplugs og hammer frem. 

    Heldigvis findes der løsninger, som gør det noget nemmere at indrette dine rum med personlige vægge. 

    Der findes overordnet to løsninger, som du kan vælge, hvis du vil undgå huller i væggene:

    • Klæbesøm og klæbeskruer. Disse er små kroge, der klæbes op på væggen ved hjælp af et dobbeltklæbende stykke tape. Denne løsning er især god til billeder med et lille beslag på rammen, som kan hænges på krogen.
    • Monteringstape. Dette er en dobbeltklæbende tape, som du først klæber bag på rammen og derefter op på væggen. Denne type ophæng egner sig især godt til genstande med en plan bagside som eksempelvis spejle eller smalle billedrammer.


    Du kan finde klæbesøm- og skruer samt monteringstape i de fleste byggemarkeder.

  • Har man ikke en selvafrimende fryser, er det vigtigt, at man 1-2 gange årligt selv sørger for at få den afrimet.

    Rimen opstår, når du åbner og lukker fryseren, og den varme luft lukkes ind og fryser til is.

    Når fryseren er rimet til, bruger den mere strøm. Er der meget is og rim på kølelegemerne, nedsættes fryserens evne til at køle ned til de -18 grader, og elregningen stiger.

    Du kan altid læse brugsvejledningen på din fryser for at se, hvordan producenten anbefaler at afrime fryseren. Generelt foregår afrimning ved at:

    1. Slukke for strømmen og tømme fryseren for madvarer, kurve og hylder
    2. Åbne lågen/døren
    3. Tage proppen ud
    4. Fjerne den løse is
    5. Sætte en skål varmt vand i fryseren
    6. Skrabe isen fri
    7. Gøre fryseren ren.

     

    Det er en god idé at lægge håndklæder/viskestykker på gulvet omkring fryseren for at opsuge smeltevandet og skifte dem, når de er gennemvædede.

    Har du et kombineret køle-fryseskab, slukker du samtidig også for strømmen til køleskabsdelen, hvorfor du også skal tømme dette for madvarer og opbevare i en køleboks eller lignende i mellemtiden. Du kan med fordel opbevare madvarerne fra køleskabet sammen med dem fra fryseren, så der er et langsommere kuldetab.