1 – Ta’ kortere bade
Forkort dit bad med 2 minutter hver dag – så sparer du 79 kr. om måneden
2 – Sænk rumtemperaturen
Hvis du sænker rumtemperaturen med 1 grad, – så sparer du 5% på varmeregningen (dog ikke under 19 °C, så du mindsker risiko for skimmelsvamp)
3 – Kort udluftning
Du sparer energi, når du lufter rigtigt ud. 3 gange om dagen. Lav gennemtræk i 5 minutter og rør ikke termostaterne.
4 – Luk for vandet
Du sparer meget vand, hvis du slukker mens du børster tænder, sæber dig ind osv.
5 – Drypper det. Så kontakt Teamet
Hvis din vandhane drypper eller toilettet løber, så kontakt Teamet med det samme. Et toilet der løber, så det lige kan ses i overfladen (30 l/timen,) koster dig cirka 200 kr. på en uge
6 – Sænk badetemperaturen
Hvis du sænker temperaturen fra 42 °C til 37 °C sparer du ca. 100 kr. om året.
7 – Vask tøj ved lavere temperatur
Hvis du vælger 20 °C i stedet for 40 °C og 30°C i stedet for 60 °C – så sparer du godt halvdelen af dit elforbrug til vask. Og det svarer til 375 kr. om året for en gennemsnitsfamilie.
8 – Fyld opvaskemaskinen op – og skru ned
Hvis du fylder opvaskemaskinen helt op og vasker ved lavere temperaturer, kan du vaske færre gange og spare mange penge
9 – Skift til variabel elprisaftale
Du bestemmer selv, hvilket el-selskab du bruger. Gå ind på elpris.dk og vælg den billigste leverandør i dit område. Vælger du variabel elprisaftale, kan du spare penge ved at undgå at vaske mellem kl. 17-22.
10 – Hold 5 °C i køleskabet og -18 °C i fryseren
Ændrer du blot en lille smule – fx til 4 °C og -19°C bruger du 5% mere i strøm. Og din mad holder ikke bedre.
(kilde: sparenergi.dk)