Pressemeddelelse om vinterhjælp til Plus Boligs beboere
Inflation og store varme- og elregninger rammer sårbare familier ekstra hårdt denne vinter. Men nu får beboerne i det aalborgensiske boligselskab, Plus Bolig, mulighed for en håndsrækning. Organisationsbestyrelsen i Plus Bolig har ekstraordinært bevilget midler til vinterhjælp til de beboere, der har sværest ved at få pengene til at række.