Lejebetingelser fælleshuset Follingsvej 72: Generelt: Fælleshuset kan lejes af afdelingens beboerne samt andelsforeningen på Follingsvej. Man skal være fyldt 18 år for at leje lokalet. Fælleshuset kan forudbestilles for 1 år ad gangen. Salen kan ikke lejes 1. søndag i advent samt 24. december og 31. december. Lejeaftalen er personlig og fælleshuset må derfor ikke videreudlejes. Fælleshuset og værelserne er røgfrie. Ved leje af fælleshuset kan værelserne være lejet ud til anden side. Vil man sikre sig mod fremmede personer på gangen og på toiletterne, er det nødvendigt at leje værelserne sammen med salen. Lokalet indeholder service til 50 personer. Huset/lokalet er 50 m2, og der må af sikkerheds– og brandmæssige grunde max befinde sig 50 personer i huset på samme tid. Bordopstillingen der er godkendt af brandtilsynet, skal altid anvendes. Lejer er indforstået med, at den husorden, som er gældende for afdelingen, også gælder for fælleshuset, og lejer har ansvaret for, at denne overholdes. Fælleshuset må ikke anvende til kommercielt brug, herunder salg af div. ting, med mindre andet er aftalt. Nøgleudlevering og brugsret: Nøglen udleveres i din postkasse. Udlevering af nøglen finder som udgangspunkt sted dagen før lejeperioden starter, dog fredag hvis lejen er lørdag, søndag eller mandag. Der kan dog indgås særlige aftaler. Ved leje af fælleshuset har lejer brugsretten til huset inden for den aftalte tidsperiode, hvilket er fra kl. 10.30 til næste dag kl. 09.00, med mindre andet er aftalt. Inventar/service: Fælleshuset indeholder et køkken med køleskab, fryser, komfur, ovn, og opvaskemaskine samt ekstra rum med komfur, mikrobølgeovn og køleskab. Lejer har selv ansvar for at medbringe viskestykker, karklude, håndklæder m.m. Der vil være toiletpapir og sæbe på toiletterne samt opvaskemiddel og opvasketabs i køkkenet. Det er en god ide, at lejer gennemgår inventar, service m.m. og noterer eventuelle mangler. Hvis der ikke noteres eventuelle mangler, overtager lejer det fulde ansvar. Aflevering af fælleslokalet: Oprydning •Alle gulve fejes eller støvsuges. •Stole og borde sættes på plads (se plantegning). Stole tørres og efterfølgende vendes op på bordene •Skraldespande tømmes og der sættes nye poser i (husk toiletspand) •Køleskab og fryser tømmes og tørres af efter brug •Opvaskemaskinen tømmes og filtre renses. Opvaskemaskinen skal tømmes for vand. Se vejledning, som hænger i køkkenet. •Alt service rengøres og anbringes på anviste pladser - ALLE glas tørres efter med viskestykke inden de sættes på plads i skabet. •Kaffemaskine tømmes, og brugte kaffeposer fjernes samt termokander tømmes og rengøres efter brug •Køkkenvask og køkkenborde rengøres •Der ryddes op på udendørs arealer (affald, flasker og dåser) •Alle vinduer og døre lukkes, døre til sal, køkken og hoveddør aflåses. 3-punktslås på hoveddør. Håndtag føres op inden nøglen kan drejes i hoveddøren. •Ventilationsanlæg tændes på kontakt ved døren til salen. Ved mangelfuld oprydning tilbagebetales depositum ikke. Det fulde depositum tilbagebetales til lejer efter endt leje, såfremt lejebetingelserne ved leje af fælleshuset er opfyldt. Hvis der er mangler eller skader, som er forårsaget af lejer, vil omkostningerne hertil blive fratrukket det indbetalte depositum. Ligeledes har udlejer ret til at opkræve ekstra betaling fra lejer, hvis omkostningerne til udbedring af skader eller mangler, som lejer har ansvaret for, overstiger det indbetalte depositum. Samtidig er lejer indforstået med at dække eventuelle lejetab, hvis skaderne eller manglerne medfører, at fælleshuset ikke kan udlejes til anden side. Efter oprydning og aflevering af fælleslokalet kommer der rengøring på, som er incl. i lejen. Teknisk info: Nøgler: Ved lejeperiodens ophør skal nøgle afleveres i postkassen ved fælleshuset. Ventilation: Ventilationsanlæg tændes på kontakt ved døren til salen. Musik: Det er ifølge politivedtægten ikke tilladt at spille musik for åbne døre og vinduer. Musikken dæmpes og vinduer og døre skal holdes lukket efter kl. 23 ved fester på fredage og lørdage, og ved fester de øvrige dage er tidspunktet kl. 21.30. Handlinger/adfærd der er til gene for beboerne, genboer og afdelingens image, er ikke tilladt. Kontaktperson: Skulle der under lejeperioden opstå problemer i forbindelse med det lejede udstyr, kontaktes en fra afdelingsbestyrelsen. Hvis problemet ikke er af vital betydning for afvikling af festen, kontaktes bestyrelsen først dagen efter i dagtimerne. Skulle der under lejeperioden opstå akutte skader uden for normal arbejdstid kan BELFOR kontaktes på telefonnummer 44 54 37 53.